I dag havde vi valgt at se os omkring på Hindsgavl halvøen. Vi startede med at gå gennem dyrehaven til havnen i Strib, som er hjemhavn for en del gamle træskibe og en forening som restaurerer gamle smakkejoller. Turen gik videre langs Lillebælt i et ret kuperet terræn, indtil vi kom til Kongebro hvorfra de kongelige blev sejlet over bæltet. I dag ligger der et flot Comwell hotel, og en hyggelig lille havn.
Turen gik videre under den gamle Lillebæltsbro og langs med stranden, inden vi drejede ind i dyrehaven igen. Et stykke inde stødte vi på et mindesmærke for en allieret flybesætning, som blev skudt ned i 1942.
Turen fortsatte til Hindsgavl slot, som i dag er hotel og konference center. Det er nogle meget smukke bygninger.
Efter 10 km. vandretur endte vi ved campingvognen, hvor der blev indtage en velfortjent øl i solen foran vognen.

Havnen i Strib


Kongebro havn

Comwell hotellet ved Kongebro


