







Både i går og i dag tog vi bussen ind til Salzburg ( 15 min. ). Det er nok en af de smukkeste byer vi har besøgt her i Østrig, Den gamle middelalder by er utrolig velbevaret, og bliver stadig vedligeholdt. Trods mange turister fremstår byen fantastisk ren og pæn.
Det var lidt svært at finde et sted at indtage formiddags øllen, men da vi begyndte at dreje ned af de smalle strøg, dukkede der de fineste små caféer op. I går fik vi vores formiddags øl på netop sådan en, vi valget at gå tilbage samme sted og spise frokost. Bjerg fæstningen ligger temmelig højt oppe, man kan dog gå derop ad en brolagt sti, med en del trapper. Vi valgte at tage den nemme løsning med bjergbanen, retur billetten gav samtidig adgang til flere dele af fæstningen, dog ikke museet.
Vi tilbragte 6 timer, 10km. og 20 etagemeter i byen i går.
I dag ville vi så udforske byen på den modsatte side af floden. Vi havde bemærket en park lige der hvor bussen til campingpladsen stoppede, den ville vi se i dag. Bortset fra et mylder af asiatiske turister, var parken utrolig smuk, med blomster dekorationer i plænerne, skulpturer og springvand.
Det var nu blevet tid til den obligatoriske formiddags øl, så tilbage over floden og ind i de små gader. Vi bevægede os nu lidt udenfor centrum, og om på bagsiden af det bjerg som fæstningen ligger på. Med konen som navigatør lykkedes det os at komme op til den sti som føre op til fæstningen. Vi valgte dog at gå ned af den til byen. Frokosten fik vi på en af de store pladser i byen. Kort efter måtte jeg meddele navigatøren at mine ben var ved at være trætte, så hun fandt bussen. Igen 6 timer 10km. og 13 etagemeter. Efter et bad, var det tid til en øl på campingpladsens terrasse.