Øv for en dårlig campist !!

I går kørte jeg lidt rundt på de små veje, i bjergene bag byen. Der var utrolig smukt, men på grund af de meget smalle veje, turde jeg ikke stoppe for at tage billeder. På vejen tilbage, kørte jeg ind på en tank, for at få lidt at drikke. Her faldt jeg i snak med et Italiensk ægtepar på en super tenere 1200. Vi kom til at snakke om priser på motorcykler. Han havde givet 11.000 euro for sin, så de han var ved at besvime, da jeg fortalte at jeg havde betalt 17.500 for min. Nu til den dårlige campist. Jeg plejer hver aften at kontrollere om teltet er klar til en evt. regnbyge om natten. I går aftes var jeg dog så optaget af en lydbog, Afrikas horn af Wilbur Smith. Klokken var næsten midnat før jeg krøb til køjs. Her til morgen viste det sig at nattens regnvejr, til dels flød rundt i mit fortelt. Jeg havde ikke fået strammet den ene ende af teltet op, Det bliver lidt slapt når det bliver køligt, derfor var vandet løbet ned af teltet udvendigt, og ind på underlaget i forteltet, DUM FEJL. I dag har jeg været på jagt efter rense benzin. Det er åbenbart ikke noget man bruger i Spanien. Jeg har dog nok tilbage, så jeg kan klare mig til jeg kommer til Portugal. Hvis de heller ikke har det der, må jeg skifte dyse i primussen og bruge petroleum i stedet, det har de alle vegne.
Byen jeg bor i er rigtig hyggelig, den er indrettet til motorcykler og scootere, der er mindst 20 parkeringsområder udelukkende til 2 hjulede. I aften begynder jeg at pakke sammen, så jeg kan komme videre i morgen. Jeg regner med at køre til Valladolid, en tur på 350 km. Derfra er der yderligere ca. 400 km. til Porto. Efter 4 uger på tur, Hvor jeg har tilbagelagt ca. 4300 km, glæder jeg mig stadig over at dette eventyr blev en realitet. Stor tak til mine chefer og min hustru, for at have givet mig muligheden.

En tanke om “Øv for en dårlig campist !!”

  1. du er da godt nok kommet langt – det er 2. gang jeg er inde og læse og det er da en masse der er sket på turen.en mega god bog du har gang i – jeg har flere af samme forfatter. Jeg har 3 dage tilbage så går jeg på ferie – det glæder jeg mig til. Der er kommet vand i bruseren i sommerhuset, så nu kan jeg godt bo deri ferien. Jeg vil have Maja lidt på ferie sammen med mig. knus winnie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *