Hjemme igen

20190911_110234

Nu er jeg hjemme igen. Jeg har brugt de sidste dage på at få ordnet alt udstyret. på grund af det dårlige vejr, har jeg måtte vente med at vaske teltet til i dag. Det har været en tro følgesvend på denne og 2 tidligere ture, til hhv. Italien og Norge. Teltet bære naturligvis tydelig præg af at have været udsat for regn, sol og masser af støv og jord. Det er dog stadig lige så tæt som da det blev købt.
20190911_111742Motorcyklen er ligeledes blevet vasket og smurt. Efter turen hjem, hvor der blev kørt mange km. i regnvejr, trængte fodhvilere og greb til lidt oile.
Turen som helhed har været en stor oplevelse, selv om den blev kortet ned. Efter 8,5 uge med nye indtryk næsten hver dag, kan man godt blive mæt. Jeg havde ikke regnet med at det var det der ville ske. Jeg havde nok regnet med at det ville være, enten ensformigheden ved at køre på motorcykel, eller det at skulle leve på så trang plads. Ingen af disse ting har på noget tidspunkt været et problem.
Inden jeg tog hjemmefra, havde jeg en masse planer om lande jeg ville besøge. Så i starten kørte jeg stort set hver dag, med det resultat at jeg ikke rigtig fik set de steder jeg var. Efter ca. 2 uger indså jeg at det nok mere skulle handle om at slappe af og nyde turen og de steder jeg camperede. Derfor valgte jeg at tage mindst 2 overnatninger hver gang, med mindre campingpladsen lå så langt ude å landet at det ikke gav mening.

Ingolstadt, et besøg værd

20190902_122040 20190902_121050I søndags ankom jeg til Ingolstadt. Mandag formiddag gik jeg de 5 km. gennem skoven ind til byen. Det var skønt at gå på stierne, i skyggen. Efter at have krydset den grønne, ikke blå, Donau gik jeg lige ind i alt stadt. Byen er absolut et besøg værd. En middelalderby med en næsten intakt ringmur, selv om byen blev bombet kraftigt under krigen. Der er gang i restaureringen af de gamle huse alle

vegne.20190903_103143 I morgen fortsætter jeg. jeg har ikke besluttet mig for om det bliver nordpå, eller om jeg køre til Luxemburg.

Efter godt 8 uger på farten, vil jeg gerne vise hvordan jeg bor. Dette er min uundværlige veranda. Der sidder jeg når solen bliver for kraftig, eller når det regner.

20190903_103207

 

 
Min forstuge bliver kun brugt, hvis det blæser og er koldt, den er ikke blevet brugt ret meget. Ellers er det opbevaring af diverse ting, som kogegrej mm. om natten.
20190903_103238

 

 

Soveafdelingen er indtil videre kun brugt om natten. Det her ikke været så koldt at jeg har været nødt til at opholde mig der om dagen. Teltet har klaret alt hvad det er blevet udsat for. Kun hvis jeg ikke har gjort mit arbejde godt nok, er der løbet vand ind på underlaget i forrummet. Hvis det har været vådt når det blev slået op, har det kun taget kort tid at få det tørret indvendig, med mit koge apparat, også selv om det har regnet udenfor.

 

Pleje af den gamle krop

20190830_15402120190831_192225

Da jeg ankom i går, og havde fået styrthjælmen af, blev jeg straks genkendt af min gamle ven lejrchefen Hans. Det første han spurgte om, var hvor er din kone. Da jeg fortalte at jeg var af sted alene, så han lidt skuffet ud. Da jeg havde fået en øl og slået telt op, var det tid til lidt mad. Hans havde åbenbart fortalt hele personalet om den tossede dansker, som på 8. uge kørte rundt i Europa på motorcykel. Alle kom forbi og spurgte til min tur, hvor langt jeg havde kørt, hvilke lande jeg havde besøgt og ikke mindst hvorfor. Da jeg havde spist og sad med min obligatoriske kaffe, kom overtjeneren ud og spurgte om ikke jeg trængte til en snaps. Det havde jeg sgu ikke lige spekuleret på, men det ville nok få mig til at sove godt. Han kom ud men 2 glas pære snaps,som han sagde var på huset, de var nok på 6 cl. Han satte sig og bød på en smøg, og vi talte om hvordan jeg havde fundet campingpladsen i sin tid. Hans kom til og der blev talt om gamle dage, hvor vi sad i den gamle imbiss og drak øl, rom og cola, og om den tidligere ejer Peter, som altid havde grillkyllinger snurrende rundt i grillen. Jeg sov meget hårdt i nat.
I dag har jeg forkælet den gamle krop, med en kort gåtur ned i byen og ellers afslapning hele dagen. Jeg kan mærke at de mange km. på vanskelige veje og sikkert også den dårlige søvn, på grund af varmen. Det har nok været det dyreste ophold på hele turen. Alle mine måltider er blevet indtaget på restauranten. Rumpsteak i går aftes, brunchbuffet i morges, pizza til frokost og wienerschnitzel her til aften.
I morgen kører jeg videre nod nord. Jeg havde tænkt mig at køre et smut til Ardennerne i Belgien, men det vil lige tage et par dage at nå dertil, så det bliver nok til et par overnatninger i Tyskland.
Lige nu tordner det i bjergene, men der er ikke kommet vand endnu. Det kommer nok i nat. Så sikkert vådt telt igen i morgen.

Gåtur i Dolomitterne

20190829_104225 20190829_105821 20190829_110736

I dag har den stået på en svedig tur op i bjergene. Jeg startede med at fylde vand i camel backen, i det lokale supermarked. Derefter gik det bare opad. Jeg startede med at gå op til et lille kapel som ligger helt ude på kanten af bjerget, jeg har været der før, sammen med min kone. Jeg valgte den korte, men stejle og stenede vej op. Jeg havde vist glemt hvor stejl den var, og hvor dårlig form jeg er i. Derfra fortsatte jeg opad, selv om det var begyndt at småregne. da jeg ikke kunne komme længere, begyndte jeg nedturen. Da jeg var næsten helt nede i byen, måtte jeg lige vaske ansigtet i floden. Jeg var fuldstændig opkogt.
Tilbage på pladsen, fik jeg lige skyllet lidt hurtigtørrende tøj op, inden jeg satte mig og nød en kold sodavand.
Da jeg sad og spiste på restauranten, kom et ældre tysk par hen og spurgte om de måtte sætte sig ved mit bord, da der ikke var flere ledige borde. Det endte med at jeg måtte bestille en ekstra kop kaffe, så vi kunne få talt færdig. Manden var tidligere motorcyklist og havde i sin ungdom kørt til Tyrkiet sammen med en kammerat. Da han mødte sin nuværende kone, fik han besked på at hvis det skulle være dem, måtte han skippe en af sine hobbyer. Han måtte vælge mellem svæveflyvning og motorcykel. Det blev så svæveflyvning, som han i øvrigt var instruktør i. De boede i det sydlige Tyskland, så da de hørte at jeg skulle til Ingolstad, kom de med et forslag til hvad vej jeg skulle køre herfra. I stedet for at køre over Garmich, skulle jeg holde lidt vestligere. Det var en meget smukkere vej, og hvis vejret var til det, kunne jeg køre op til Stelvio passet. Det ville kun være en omvej på 2 timer.
Tilbage i teltet, begyndte jeg at pakke sammen så jeg ikke har så meget i morgen. Medens jeg gik der i mine egne tanker, kom der en dansk dame forbi, og spurgte til mit telt og mit solsejl, som hun syntes var meget stort med tanke på at det skulle være på en motorcykel.
Det viste sig at hun og manden, begge havde været medlem af Greve trim, men efter hun gik på pension, var hun begyndt i noget som hedder Dubberne. Verden er sgu lille.

Driverdag i Leifers

20190827_162041
Jeg ankom til Leifers, lige ved Bolzano, i går eftermiddags. Turen hertil var som sædvanlig varm. Jeg kørte ca. 450 km. Det var bedre at køre, end at holde stille. Da jeg var inde og tanke, og selv skulle have noget at drikke, var der parkering forbudt det eneste sted der var skygge. Det var en tank med betjening. Tankpasseren pegede over på det område med parkering forbudt, og sagde at jeg kunne holde der. Da jeg pegede på de gule striber på jorden, gjorde han mig det klart, at det var noget han bestemte, fin service. Jeg holdt en længere pause, med mad og drikke, så jeg var klar til at køre ud i heden igen.
I dag har jeg ikke lavet noget som helst, bortset fra at jeg har været i byen og handle. Jeg har brugt lidt tid til at kikke på vejrudsigter, for det område jeg befinder mig i. Det er nedslående læsning. Jeg bliver nødt til at bevæge mig nordpå, over alperne, for ikke at en20190827_162552de i mange dages regnvejr. Planen er at komme op nord for München på fredag, derfra kan jeg så vælge at køre vestpå til Belgien og Holland, eller østpå til det østlige Tyskland og Polen.
I går fik jeg bagt brød. Det havde jeg stor glæde af i morges, det både smager bedre og fylder mere end det papbrød jeg kan købe på pladsen. Inden jeg kunne lave kaffe, skulle min brænder til Trangiaen lige renses. Den hostede og spruttede da jeg prøvede at tænde den. Efter en grundig rensning, virkede den igen. Som det ses på billederne, har jeg fået en plads med lidt græs. Det er rart ikke at slæbe støv og jord ind i teltet, og det sviner heller ikke teltet nor det regner.

Planer er til for at ændre

20190827_082427

I går kørte jeg fra Viu, med en sikker plan om at køre til Como søen. Undervejs, hvor det var ekstremt varmt, kom jeg i tanke om at jeg endnu ikke havde været et sted længere end 2 dage. På en tankstation havde jeg en kort diskussion med mig selv, om det ikke var tid til et længere ophold et eller andet sted. Jeg besluttede mig til at fortsætte til Leifers, lige ved Bolzano. Der har jeg været før, sammen med min kone. Det blev en tur på 450 km. men jeg vidste at der ville være alt hvad jeg skal bruge. Der er mulighed for at køre på 1 dags ture, til Gardasøen, ca 1,5 time hver vej, eller til Brennero i samme afstand.
Inden jeg kunne forlade campingpladsen i Viu, skulle jeg vente på at teltet tørrede. Der var så meget dug, både indvendig og udvendig, at det hang i dråber. Medens jeg ventede kom “campingfatter” forbi. Han spurgte hvornår jeg havde tænkt mig at køre. Jeg tænkte straks at han ville have mig ud i en fart, så der kunne komme andre ind. I stedet foreslog han at jeg satte mig op i restauranten, og fik mig en kop kaffe på huset, medens jeg ventede, fin service.

Alt det rejsen drejer sig om

20190823_130542 20190823_191112

Jeg er kommet til en campingplads, som ligger inde midt i bjergene lidt nordvest for Torino. Turen hertil startede lidt kedeligt med fugtig varme, og meget motorvej. Da jeg drejede fra motorvejen, og begyndte at køre ind i bjergene blev turen straks meget smukkere. Jeg slap stort set for regnen på vejen, men da jeg havde slået teltet næsten op, kom der lige en kraftig byge. Så var det bare med at få smidt tingene ind i det halvt opslåede telt, og selv følge efter.
I morgen og på søndag skal der være noget de kalder “Bob car race” Det handler om at køre ned af bjergvejen, i nogle specielle sæbekassebiler, noget ala bobslæde. Hastighederne nærmer sig 100 km. i timen. Jeg havde egentlig kun tænkt mig at være her til søndag, men nu bliver jeg og ser dette lidt specielle race.
Da jeg ankom bestilte jeg bord til noget aftensmad. Jeg kunne ikke selv bestemme hvornår det skulle være, kl. 19:30 var det eneste tidspunkt. Jeg tænkte at det sikkert var fordi der var mange af de udenlandske racerkørere som også skulle spise. Det var det nu ikke, det var fordi at på det tidspunkt, skulle familien selv spise. Da jeg kom ind i restauranten, var der dækket et bord til mig, og der stod allerede en forret på bordet bestående af spegepølse, skinke og gedeost. Jeg bestilte et glas rødvin og noget vand. Næste ret var hjemmelavet spagetti, som bedstemoderen selv havde lavet. Da det var spist var jeg faktisk mæt, men jeg kunne godt se at der var en tallerken mere. Efter lidt tid kom der så en winersnitchel med ostestuvet spinat. Denne dag vil absolut være en af dem jeg vil huske. Da jeg havde betalt, bestilte jeg straks bord til i morgen, der skal jeg have bedstefars pizza.
For første gang i meget lang tid er det koldt, så jeg glæder mig til igen at kunne bruge soveposen.

Ude af Frankrig, inde i Italien

20190821_100818

Turen gennem Gorge 20190821_164540de Verdon blev en stor oplevelse, trods en del trafik. Hver gang der var optræk til kø, kørte jeg ind til siden og gav dem et forspring, hvis der ikke var mulighed for at overhale. At tage billeder af den storslåede natur er bare ikke muligt, så det droppede jeg hurtigt. Da jeg efter nogle timers kørsel i bjergene kom ned i hav niveau, skulle jeg til at beslutte hvor turen skulle ende. Jeg havde først planlagt at køre til Nice. På en kaffebar, hvor jeg fik min eftermiddagskaffe, Spurgte manden i baren hvor jeg skulle hen. Jeg fortalte ham at planen var at køre til Nice. Lad være med det sagde han. Kør til Italien i stedet, der er priserne kun det halve. Så ja hvorfor ikke, der var jo ikke noget specielt jeg skulle se i Nice. Så nu er jeg i Italien. Nu er mulighederne uanede, jeg kan køre mod syd, til Pisa, mod nordøst til Comosøen eller mod øst til Milano. Det må de næste dage vise.
I St. Croix du Verdon, talte jeg med at hollandsk par, som var kommet på den campingplads fast i
16 år, 6 uger hver sommer. De brugte så en af de 6 uger, til at holde en ferie i ferien et andet sted i Frankrig, men lod campingvognen stå på pladsen.

Er nået til en ny perle

20190819_17011320190819_20054220190819_191904

Natten til i dag var præget af et kraftigt tordenvejr over Millau. Det startede kl. 3 i nat, og leverede en stor del vand, meeeen denne gang var jeg forberedt, der kom ikke en dråbe ind i teltet.
Efter morgenmaden, kørte jeg af sted, i 12 gr. varme og finregn / tåge. Det var med at holde tungen lige i munden på bjergvejene. Vejen var meget fedtet så snart jeg ikke kørte i de tørre spor, som bilerne lavede. Efter godt 100 km. stoppede regnen og det blev igen varmt. På motorvejen var det ikke noget problem for hverken mig eller kamelen, men på bjergvejene kunne jeg mærke på mine lår at kamelen havde det varmt. Ikke at det var et stort problem. Jeg har engang fået af vide, fra en erfaren langturs mc kører, at hvis man skulle undgå at motoren blev for varm i bjergene, skulle der flere omdrejninger til, for at cirkulerer så meget kølevand som muligt. Resten af turen, i bjergene, kørte jeg et gear lavere end jeg normalt ville gøre. Det virkede.
Jeg skal ikke kunne sige om Sainte Croix du Verdon er den smukkest beliggende by i Europa, men smukt ligger den. Det nederste billede er taget fra byens restaurant, hvor jeg fik min aftensmad.
Søen er kunstigt lavet ved at opdæmme floden Verdon. Historien fortæller, at der ligger en by på bunden af søen og at dæmningen først blev mulig, da man lovede at grave alle ligene op fra kirkegården, og genbegrave dem på en ny kirkegård højere oppe i bjerget. Derefter sprængte man hele byen i luften, for at forhindre at nogen skulle finde på at dykke ned og fjerne noget. Om det forholder sig sådan vil jeg prøve at finde ud af i morgen, på det lokale turist bureau. For første gang har jeg svært ved at beslutte mig til hvor længe jeg skal blive her. jeg har booket 2 nætter, men det kan godt være jeg bliver lidt længere. Her er bare helt fantastisk.

Halvdelen af tiden er gået

20190818_102813

Jeg har nu næsten forladt Pyrenæerne, og befinder mig i Millau. Turen hertil var lang og varm. Først en anstrengende tur gennem bjergene, hvor der skal arbejdes med gear, bremser og ikke mindst med hovedet. I bjergene var der en del bilister, som nok skulle havde valgt en anden vej. Det var tydeligt at de var meget usikre på det med bjergkørsel, hvilket skabte nogle farlige overhalinger.20190818_104357 20190818_112343
Da jeg nåede motorvejen, var der en masse kø, ikke lange, men der var mange af dem. Jeg endte med at tilbringe næsten 8 timer på kamelen, kun afbrudt af nogle få tisse og taknings pauser så røven klagede.
De sidste km. til Millau, opvejede dog en del af pinen. Turen fra toppen af bjerget og ned i dalen er utrolig smuk, og med udsigt til den vel nok smukke bro i verden.
Nu til det jeg truede med i sidste opslag. Forløber turen som forventet. Det korte svar er nej, den er bedre. I starten gjorde jeg meget ud af at få kørt så meget som muligt, for at nå alle de steder jeg havde tænkt mig. Det tog 3 uger at falde til ro, og indse at jeg jo var af sted for at nyde de øjeblikke der opstår. Det gør jeg nu. Jeg har mødt så mange spændende mennesker, nogle kunne jeg uden videre tale med, andre var via tolk, og nogle var ved hjælp af google translate. Jeg har været forskånet for uheld, punktering, kæde og en flået storetå, er hvad man kan forvente.
20190818_114257Jeg er naturligvis meget alene, men det er ikke det samme som at føle sig alene. Jeg nyder at kunne bestemme hvad jeg skal lave, eksempelvis hvornår jeg vil køre og hvorhen jeg vil køre. Jeg har fuldstændig droppet at holde en plan, jeg beslutter fra dag til dag hvad jeg vil. I morgen køre jeg til sainte Croix du verdon. Jeg vil gennem gorge du verdon til Nice. Hvad der skal ske derfra ved jeg ikke.
Den oplagte selfie, er den første, og bliver den sidste :-)