så er teltet slået ned for sidste gang på denne tur

20150902_100758
Turen til færgen skulle have været 280km. men jeg kunne se på kortet at der var en grusvej, som ville spare mig for 80km, så den tog jeg. Det var den mest fantastiske tur, 20km grusvej som snoede sig op gennem bjerget. Efter endnu en kort grusvej var jeg igen på hovedvejen. Kl. 15:00 var jeg i Serdisfjördur, jeg skulle tjekke ind på færgen allerede kl:17:00 selv om den først sejlede kl. 20:00. Færgeterminalen er meget lille, så alle motorcykler blev gennet ud på en lille sidevej, som var afspærret. Der stod vi så 25 mortorcyklister og sparkede dæk, og udvekslede erfaringer m.h.t veje, vejr, motorcykler og campingpladser. Det viste sig at jeg ikke var den eneste som havde smidt cyklen, det var de flere der havde gjort.
20150902_104323
Da vi endelig, som nogle af de sidste, kom om ombord, blev motorcylkerne parkeret sidetaske ved sidetaske, så den eneste måde vi kunne komme ind i mellem dem på, var at gå langs med væggen, og skræve over alle forhjulene. Det blev hurtigt organiseret så der stod en mand mellem hver cykel, så man kunne hjælpe sidemanden med at spænde fast, det var vældig hyggeligt og nu kendte vi virkelig hinanden.
20150902_135627
Jeg ar været så uheldig at komme til at dele sovekabine med en
“grissly bjørn”, så den første nat sov jeg ikke meget, ikke engang ørepropper var nok. I går fik jeg en hjælpende hånd af 3 slovarker og en ungarer, de fyldte lidt pærebrændevin på mig, inden vi endte i natklubben til noget øl og levende musik. I nat har jeg sovet som en sten, straffen kom dog her til morgen, i form af en lættere hovedpine.

En tanke om "så er teltet slået ned for sidste gang på denne tur"

  1. Birger

    Hej Finn
    Tak for at have “været med på din tur”
    Det har virkelig været god læsning her og hvis du kan lave et billede galleri fra turen vil jeg med glæde se dem alle :-)

    De herligste hilsner fra
    Birger

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *