Fra blæst til regn !!!

Der er desværre ingen billeder i dag. Jeg er havnet langt ude på landet, så der er ikke meget signal på mobilen.
Dagen startede med regn, og jeg kørte på nogle meget små veje, og kom absolut ingen vegne. Motorcyklen og jeg blev derfor enige om at det sikreste var at tage motorvejen sydpå. Det skulle dog vise sig, at det ikke var meget bedre. Vejarbejde og kø det meste af dagen. Det er så hyggeligt at holde og se på biler i pisse regnvejr. Turen blev derfor også kun på 346 km. Jeg fik en sludder med en “biker” som ikke havde noget regntøj, og som kørte i cowboybukser og læderjakke. Der hvor vi holdt var der 50 km. til nærmeste afkørsel. Han var sgu mere træt af vejret end mig.
I morgen regner jeg med at tage det sidste ryk til Hoek van Holland.
Selv om teltet blev pakket vådt sammen, var der ikke vand i det da jeg slog det op :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *