20190717_14522020190717_14112820190717_14324420190717_144505

Efter et solidt måltid morgenmåltid, kørte jeg ind til en mc-forhandler i brigend, kamelen trænger til et nyt kæde kit. Han havde desværre kun Honda og Triumph. Han vidste dog at der lå en Kawasaki forhandler i nabobyen, efter en del surfing på google maps lykkedes det ham at finde adressen, og udskrive et kort til mig. efter en uendelig masse meget små veje, lykkedes det at finde forhandleren. Han havde naturligvis ikke stumperne hjemme, men kunne uden problemer have dem til i morgen kl. 11:00. jeg betalte for reservedelene, han ville ikke høre tale om at jeg betalte for montagen, før det var gjort. Tilbage på campingpladsen, valgte jeg at gå en tur, det blev en af det gåture, som bare ingen ende ville tage. på vej ned til stranden blev jeg passet op af et par herre i bil. De spurgte om vej til stranden. da jeg jo var på vej der ned, foreslog jeg at vi kunne følges. Den ene var fra Belgien og den anden fra wales. Da Waliseren fandt ud af at jeg kom fra Danmark, spurgte han om jeg kendte Jelling. Jeg svarede at selvfølgelig kendte jeg Jelling, og fortalte at det var et rimelig berømt sted i Danmark. Han fortalte så at han hed Jelling til efternavn. Så gik snakken om de gamle vikinger og deres togter til England og Wales. Da vi nåede stranden ville jeg op på toppen af klippen, og gå langs med den til et gammelt fyr. der oppe fra var det tydeligt at tidevandet var på vej ind. På campingpladsen var der en advarsel om ikke at gå for langt nede på stranden, da man ikke kunne undslippe tidevandet, hvis man gik under klipperne. der er omkring 56 personer om året som skal reddes fra tidevandet. Forskellen mellem højvande og lavvande er op til 13m. som er det næsthøjeste i verden. På vejen tilbage begyndte det selvfølgelig at regne, men det blev ikke til noget særligt. tilbage på campingpladsen, efter 2 timer, bestilte jeg en øl og satte mig på terrassen. En ældre herre kom hen til mig og spurgte om jeg var fra Tyskland, da jeg fortalte at jeg kom fra Danmark, spurgte han om han måtte sætte sig. Vi fik en længere snak om området, om skibsforlis og hvad man ellers taler om. Da vi havde drukket vores øl insisterede han på at give en mere, vi blev dog enige om at en lille øl var nok. Det var utroligt at tale med denne gamle knark, 78 år, så da den lille øl var væk, tilbød jeg at købe en mere. Det var i orden, men han skulle med bussen et kvarter efter, men en lille øl mente han nok han kunne klare. Så var det tid til en sen morfar, inden jeg skulle spise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *