Salzburg via Ingolstadt

Hyggelig lille campingplads

Efter at vi i et par dage har oplevet ekstrem meget kø på de tyske motorveje er vi nu nået til Salzburg. I søndags forlod vi Heisterberger Weiher, i håb om at trafikken ville være mindre, da lastbilerne ikke måtte køre. Det viste sig ikke at være tilfældet, der var konstant vejarbejde med der af følgende kø. For ikke at spilde al vores tid på motorvejen, valgte vi at tage et par overnatninger i Ingolstadt, Vi har godt nok været der flere gange før, men der er alt hvad man skal bruge. Ingolstadt er en rigtig hyggelig by, og der tager kun 5 min. at køre der ind. Efter at havde brugt mandagen på at hygge og få lidt god mad, startede vi vi tidligt ud her til morgen kl. 08:10 forlod vi campingpladsen. For første gang på ferien har vi kørt UDEN at holde i kø. Nu er vi på en rigtig hyggelig lille familie drevet campingplads, lige uden for Salzburg. Den offentlige trafik er gratis for turister. I morgen skal vi igen på byvandring i Mozarts fødeby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *