Kold nat, smuk dag

Efter en kold nat, både fruen og jeg frøs, vågnede vi op til en flot dag.
10 gr. C. og sol. I dag var planen at vi skulle se Geysir og Gulfoss en udflugt på små 170 km. hver vej. Geysir er et imponerende område, hvor stort set alt synligt vand, er mellem 80 og 100 gr. varmt. Når der så samtidig er en meget aktiv gejser, som springer hvert 10. min. bliver det ikke bedre.
Efter en sandwich på cafeen, kørte vi videre mod Gulfoss, 10 km.
Også her er det et fantastisk skue at se de enorme vandmasser vælte ned i kløften, ca. 100 kubikmeter i sekundet. efter at have set faldet både oppe fra toppen og helt nede ved faldet, var det blevet tid til at trille tilbage mod campingpladsen. på vejen blev der dog lige tid til eftermiddagskaffe, med kage, og en fantastisk udsigt fra terrassen.
Vi slog også lige et smut forbi den blå lagune, for at sikre os at vi havde fået reserveret til næste tirsdag, har ikke modtaget kvittering, men alt var ok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *