Gåtur i Dolomitterne

I dag har den stået på en svedig tur op i bjergene. Jeg startede med at fylde vand i camel backen, i det lokale supermarked. Derefter gik det bare opad. Jeg startede med at gå op til et lille kapel som ligger helt ude på kanten af bjerget, jeg har været der før, sammen med min kone. Jeg valgte den korte, men stejle og stenede vej op. Jeg havde vist glemt hvor stejl den var, og hvor dårlig form jeg er i. Derfra fortsatte jeg opad, selv om det var begyndt at småregne. da jeg ikke kunne komme længere, begyndte jeg nedturen. Da jeg var næsten helt nede i byen, måtte jeg lige vaske ansigtet i floden. Jeg var fuldstændig opkogt.
Tilbage på pladsen, fik jeg lige skyllet lidt hurtigtørrende tøj op, inden jeg satte mig og nød en kold sodavand.
Da jeg sad og spiste på restauranten, kom et ældre tysk par hen og spurgte om de måtte sætte sig ved mit bord, da der ikke var flere ledige borde. Det endte med at jeg måtte bestille en ekstra kop kaffe, så vi kunne få talt færdig. Manden var tidligere motorcyklist og havde i sin ungdom kørt til Tyrkiet sammen med en kammerat. Da han mødte sin nuværende kone, fik han besked på at hvis det skulle være dem, måtte han skippe en af sine hobbyer. Han måtte vælge mellem svæveflyvning og motorcykel. Det blev så svæveflyvning, som han i øvrigt var instruktør i. De boede i det sydlige Tyskland, så da de hørte at jeg skulle til Ingolstad, kom de med et forslag til hvad vej jeg skulle køre herfra. I stedet for at køre over Garmich, skulle jeg holde lidt vestligere. Det var en meget smukkere vej, og hvis vejret var til det, kunne jeg køre op til Stelvio passet. Det ville kun være en omvej på 2 timer.
Tilbage i teltet, begyndte jeg at pakke sammen så jeg ikke har så meget i morgen. Medens jeg gik der i mine egne tanker, kom der en dansk dame forbi, og spurgte til mit telt og mit solsejl, som hun syntes var meget stort med tanke på at det skulle være på en motorcykel.
Det viste sig at hun og manden, begge havde været medlem af Greve trim, men efter hun gik på pension, var hun begyndt i noget som hedder Dubberne. Verden er sgu lille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *