Nu er jeg i Frankrig

Så kom jeg til Frankrig. Turen med tunneltoget, var helt problemfri, jeg bookede en plads med mit visa kort og da jeg kom til “stationen” satte jeg mit kort i maskinen, og straks fik jeg et “Boardingcard”. ligesom i lufthavnen, bliver man kaldt ud til toget når det er tid. I mellemtiden kunne man handle toldfrit i terminalen, det gjorde jeg dog ikke. 3 motorcykler det var hvad der var med. Vi fik sludret en del både i terminalen og på toget. Den ene havde boet i Portogal, så da han hørte at jeg havde planer om at køre der til, sagde han at jeg skulle fortsætte sydpå efter Lisabon, og køre ned til algarve. Det var efter hans mening det smukkeste område i Portugal.Da vi var kommet af toget, tog vi pænt afsked med en kop kaffe på en nærliggende tankstation. Det er sjovt med englændere, når man har talt med dem i 10 min. stikker de hånden frem og præsenterer sig, og når man skilles kommer hånden igen frem, med ønsket om en god og sikker rejse. Nu har jeg booket 2 nætter på en lille campingplads, med udsigt til en lille sø. Jeg er meget interessant, for et par knægte på 12-13 år, de prøver at forklarer mig alting om strøm og vand på pladsen, men jeg forklarede dem at jeg havde strøm fra solen, det syntes de godt nok var smart. Jeg har sat alle “solsejl” til, for at få lidt skygge, men det er stadig varmt, mit bedste gæt er 35gr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *